Drømmeland

Den anden dag havde jeg en samtale med en ung kvinde. Hun var droppet ud af skolen for at forfølge sin drøm om at blive musiker. Jeg syntes, at det var modigt, at hun turde slippe jordforbindelsen og kaste sig ud i ukendt farvand, kun med tågede og usikre landkendinger inden for synsfeltet. I sin tid havde hun taget springet af kærlighed til musikken, og fordi hun havde lyst til at skabe sine egne melodier og tekster.

Imidlertid var jagten på det forjættede land, om jeg så må sige, gået i stå. Hun var ikke kommet videre, og hun brugte det meste af tiden med at lave ligegyldige ting, som ikke havde noget med hendes planer og drømme at gøre. Konsekvensen var manglende livsmod og virkelyst og en depression hængende truende over hovedet.

Det viste sig, at det ikke var let at overkomme de forhindringer, der blev lagt på den vej, hun havde valgt at følge. I særdeleshed hendes nærmeste familie gjorde hvad de kunne for at få hende tilbage i det spor, der hedder skole, uddannelse, job og karriere. I bedste mening vel og mærke.

”Det er alt for usikkert”

”Det er kun de allermest talentfulde, der kan leve af det, og det er du ikke.”

”Få dig i det mindste en uddannelse, så du har noget at falde tilbage på.”

Problemet var bare, at hun ikke kunne leve det liv som andre ønskede sig, og samtidig havde hun ikke styrken til at gå den slagne vej alene uden støtte og opbakning. Derfor blev hun hængende i ingenmandsland med en guddommelig indgriben som det eneste håb for fremtiden.

Hvad er det, som vi mennesker er så bange for, når det gælder vor egen fremtid? Hvorfor er der så mange af os, der sætter trygheden højere en friheden? Vi har tendens til at stille os til tåls med elendigheden, fordi vi kender den, i stedet for at gøre noget ved den. Vi bør omfavne utilfredsheden. Den er vor bedste ven, for den er et sikkert tegn på, at det er på tide at rejse sig fra sofaen og slukke for talentshowene for at gøre noget ved tingene. Der kommer ingen og redder os. Hvis vi gør det samme i dag, som vi gjorde i går, så får vi også det samme resultat i dag. Vi er ved at falde over hinanden med henblik på at hælde vor egen frygt ud over dem af vore nærmeste, der vover at træde ved siden af dydens smalle vej og gå efter stjernerne.

For et stykke tid siden læste jeg en artikel i Weekend Avisen. Den handlede om et australsk forskerhold, der havde sat sig for at undersøge, hvorfor der er nogle mennesker, der får mere succes i livet end andre. Som mange andre forventede de at finde høj intelligens og usædvanlige talenter hos de individer, der nød den største succes. Til forskerholdets store overraskelse kunne de hverken finde det ene eller det andet. Der var ganske enkelt ikke nogle genetiske anlæg for succes. Det var heller ikke nødvendigvis børn af særligt velstillede hjem, der gjorde karriere. Det gav jo anledning til hovedbrud og en del kløen sig i nakken. Lige indtil man begyndte at kigge på forsøgspersonernes personlige egenskaber. Her fandt de den fællesnævner der gjorde hele forskellen. Den afgørende faktor.

Den egenskab og evne, som de særligt succesfulde personer besad, var selvdisciplin og behovsudskydelse. De var i stand til at arbejde hårdere og længere end alle de andre i bestræbelserne på at nå deres mål. Det var ikke talent, høj intelligens eller særlige evner. Det var noget så banalt som arbejdsomhed og fokus. Det fantastiske er da, at det er noget, som langt de fleste af os kan lære.

Et sikkert tegn på, at den du taler med ikke er helt tilfreds med sit eget liv, er, hvis han forsøger at fortælle dig, at din drøm ikke er gennemførlig. Lad være med at lade dig slå ud. Saml ikke hans frygt op og gør den til din egen. Nyd suget i maven på din rejse mod din personlige stjernehimmel. En klog mand sagde engang, da han blev spurgt, hvordan han havde fået så stor succes her i livet: ”Det har været 5 procent talent og 95 procent hårdt arbejde.”

Dette indlæg blev udgivet i Mand og sind. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Drømmeland

  1. Camilla Holse skriver:

    Hej Martin. Altid en god pointe at blive reminded på! – Har du læst eller hørt Rasmus Ankersen fortælle om hans holdning og researche af talent? – Det er netop det samme resultat og så et klart mål som motivation.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>